Bjørnegalde som Covid-19-medicin i Kina
Illustration: En asiatisk, sort bjørn, også kaldet månebjørn (moon bear) for sin hvide, halvmåneformede aftegning på brystet. I baggrunden et avanceret laboratorium, og i forgrunden et medicinalprodukt indeholdende bjørnegalde. Medicinflasken er en attrap. Fotos: iStock.com/gorodenkoff for lab, AlexanderCher for bear.
Anslået op mod 20.000 bjørne holdes i fangenskab i Asien til brug for tapning af deres galde til traditionel medicinsk brug. De kinesiske sundhedsmyndigheder har udpeget et traditionelt medicinalprodukt, Tan Re Qing, som et virksomt middel mod Covid-19. Det kan medføre øget efterspørgsel efter bjørnegalde.
Det skriver flere medier, herunder The Daily Mail og National Geographic. Dyrevelfærdsorganisationer er bekymrede. Det gælder bl.a. World Animal Protection, som omtaler problemet i deres danske juni-nummer, og Animals Asia, der har bjørnegaldeindustrien som fast mål på deres program. Herhjemme har også Dyrenes Beskyttelse sat fokus på problemet. Organisationen Four Paws International har længe bedt om hjælp til at afslutte Vietnams fortsatte tapning af bjørnegalde.
Traditionel kinesisk medicin (TCM)
Bjørnegalde er en ingrediens i produktet Tan Re Qing, som de kinesiske sundhedsmyndigheder har opført som brugbart, traditionelt middel mod Covid-19 i det sygdomsstadie, der i en officiel behandlingsprotokol karakteriseres ved høj feber, tørst, stakåndethed, sløret syn, blodigt opkast mm. (Diagnosis and Treatment Protocol for Novel Coronavirus Pneumonia, March 3, 2020, afsnit 4.2.4.2)
I protokollen er flere kinesiske medicinpatenter anbefalet, herunder “Tanreqing injection” til intravenøst brug. Produktet markedsføres af Shang Hai Kai Bao Pharmaceutical Co., Ltd. På ingredienslisten står Scutellaria baicalensis (en asiatisk lægeplante), bjørnegaldepulver, gedehorn, kaprifolie, forsythia og hjælpematerialet propylenglykol.
Der er hidtil intet bevis på, at bjørnegalde har nogen direkte virkning på SARS-CoV-2-virus, men de indeholdte aktivstoffer hævdes at kunne virke på forskellige luftvejssygdomme.
Alternativer søges
Forskere har længe arbejdet på at finde alternativer til den ægte bjørnegalde. Sha Li, sammen med andre forskere fra det medicinske fakultet på Hong Kongs universitet, diskuterer i en undersøgelse fra 2016 andre mulige veje at gå: fremstilling af tilsvarende aktivstoffer syntetisk, anvendelse af andre dyrs galdevæske (for at undgå at drive rov på truede arter) eller anvendelse af medicinske planter. Forskerne skriver, at det er en udfordring at finde de rette stoffer, der kan erstatte den ægte bjørnegalde, men bemærker, at det dog er lykkedes til en vis grad at erstatte ægte tigerknogler med kunstige. I undersøgelsen peges på, at der fra kødindustrien kan være adgang til galdeblærer, som almindeligvis smides bort som affald, men eventuelt vil kunne udnyttes medicinsk. Derved kan man undgå blot at flytte et dyrevelfærdsproblem fra bjørne over på andre dyr.
Elendige bjørneliv
Bjørne, der tappes for deres galde, kan leve flere årtier i små bure på såkaldte bjørnefarme. Dyrene får lavet åbninger gennem kroppen ind til galdeblæren, hvorfra der med korte mellemrum tappes med dræn eller ved sugning med sprøjter. Det er smertefuldt og fører infektioner med sig. Mange af bjørnene er syge, og de beskrives af flere som ‘udslukte’. Der ses også hygiejne-problemer ved de produkter, der kommer ud af det.
Flere organisationer arbejder på at få denne praksis forbudt. At bjørnegalde nu indgår i det officielle, kinesiske Covid-19-beredskab, frygtes at ville øge efterspørgslen og modarbejde indsatsen for at lukke bjørnefarmene.